En fantastisk form for massage

Smerter forsvinder som dug for solen

Birthe Lynge opnår gode behandlingsresultater i sin klinik Kiroterapi Huset i Holstebro

Læs her Aase Badens artikel fra Holstebro Onsdag, november 2003.

Det sker med KIROTERAPI, en dansk verdensnyhed skabt af Erik Jacobsen i Ejby ved Køge på grundlag af zoneterapiens og akupunkturens grundlæggende principper. Med blide greb sættes kroppen i gang med at behandle sig selv…
Af Johs. Christiansen

En dag i januar 1989 begyndte Mette at klage over smerter i ryggen, fortæller hendes mor, Pia Steffensen i Herfølge.
Mette var 10 år. På et røntgenbillede kunne lægen se, at hendes rygsøjle var krum, og at nogle af ryghvirvlerne var fejludviklede. De var kileformede. Mette var angrebet at “Scheuermanns sygdom”, der er årsagen, når unge mennesker er udtalt rundryggede, i værste fald pukkelryggede, som man kaldte det i gamle dage.
Dette kunne altså blive Mettes skæbne. Hun fik at vide, at smerterne ville ophøre, når hun holdt op med at vokse, i hvert fald når hun var 20-25 år gammel. En køn trøst!
Hun fik forbud mod gymnastik i skolen og skulle til røntgenundersøgelse hvert halve år. Mod smerterne fik hun Panodil, det var alt, hvad lægen kunne gøre.
Men smerterne tiltog, pillerne hjalp ikke mere. Hun kom grædende fra sit værelse om morgenen, måtte forsømme skolen og blev frygtelig sur og vrissen.
Mod slutningen 1989 besluttede vi , at Mette skulle prøve kiroterapi. Det er en ny behandlingsform, men både Mettes mormor og jeg havde allerede prøvet den.
Mormor fik fjernet sine slidgigtsmerter i hoften – hun siger de forsvandt som dug for solen! Selv var jeg afhængig af vanddrivende piller og plaget af muskelspændinger. Begge dele er slut nu.
Mette fik en halv snes behandlinger, så var hun praktisk taget smertefri. Hun mærker lidt en gang imellem og får nu en “følge op-behandling” hver tredje uge. Hun er i godt humør, passer sin skole og spurter af sted på sin cykel med aviser – og er en gang om ugen til karate!

På sporet af noget nyt

Erik Jakobsen er uddannet zoneterapeut og har adskillige år studeret de grundlæggende teorier og processer, som menes at være årsagen til den smertestillende virkning af zoneterapi, akupunktur og kinesiske og japanske massageteknikker.
Under et ophold på Grønland i 1974 havde jeg god tid til mit medbragte “bibliotek”. Efterhånden følte jeg, at jeg var på sporet af noget nyt. Jeg fik lov at prøve mine ideer i praksis på mine kammerater, og det viste sig, at deres hovedpine og andre smerter forsvandt.
Jeg havde opdaget, at man med ganske bestemte greb om patientens hænder og fødder kan aktivere muskelsystemet via meridianbanerne.

Kroppen bestemmer selv

Det viser sig ved, at patienten foretager ufrivillige bevægelser. Det er kroppen som bestemmer og selv “udfører” behandlingen. Terapeuten er kun igangsætter.
Med aktiveringen af musklerne kan organismens energier strømme frit og uhindret, og smertevoldende blokeringer i belastede organer ophæves.
Yderligere sker der det, at visse nervefibre påvirkes og sender impulser gennem rygmarven, hvorved morfinlignende stoffer, der kaldes endorfiner, frigøres fra hjernen. De virker smertestillende. Denne frigørelse af endorfiner ved muskelaktivitet er for nylig blevet fremhævet i en af handling om akupunktur af en kendt svensk professor i fysiologi, Sven Andersson.
Kiroterapi må ikke forveksles med kiropraktik. Alle greb er blide og behagelige, ikke som kiropraktorernes pludselige knæk og voldsomme vridninger.
Ganske vist kan kroppens reaktioner under kiroterapi også virke dramatiske, men hele behandlingen, der varer fra 20 minutter til halvanden time opleves behagelig og afslappende og efterlader en følelse af velvære.

Fire gange diskusprolaps

Behandlingen af Mette var ganske udramatisk. Men da Erna Andersen, som bor i Hårlev, fik sin månedlige forebyggende behandling mod diskusprolapssmerter, så det unægtelig halsbrækkende ud.!
Det var nærmest, som om Erik Jakobsen kælede lidt for hendes venstre fod, da hendes krop pludselig rejste sig fra briksen, spændt som en bue, og forblev i denne umulige stilling en halv snes sekunder, kun støttet af en fod og nakken:
Det gør slet ikke ondt, jeg mærker kun, at musklerne reagerer, og der er, som om der strømmer varme igennem mig.
I 1962 blev jeg i løbet af et halvt år opereret to gange på Rigshospitalet for diskusprolaps i rygsøjlen. Jeg havde nok fået dem, fordi jeg tog for hårdt fat i vores gartneri. Smerterne forsvandt ikke helt, men var til at holde ud. Så gik der tyve år, så kom nr. 3. Den blev jeg opereret for på Amtssygehuset i Glostrup. Men jeg havde stadig smerter. I 1989 diskusprolaps nr. 4. Jeg blev igen skrevet op til operation, men besluttede at lade være, skønt smerterne i ryggen blev værre og værre.!

Angstneuroser

Jeg var blevet alene, kunne slet ikke klare mig, og jeg led af angstneuroser. Så hørte jeg himlen være lovet om kiroterapi. Allerede efter den første behandling følte jeg en væsentlig bedring, og efter 12 i alt var både smerterne og angsten væk. En gang imellem kan jeg få en smule ondt, men ikke værre, end at et par Panodil kan klare det.
Der kom blev fra hospitalet, at man gerne ville se mig til en undersøgelse. Med scanning konstaterede man, at der både var diskusprolaps og arvæv fra de tidligere. Overlægen kiggede lidt overrasket på mig og sagde, at da jeg tilsyneladende havde det udmærket, burde operationen nok vente lidt. Det gav jeg ham naturligvis ret i, men jeg fortryder, at jeg ikke fortalte ham om kiroterapibehandlingerne. Rent ud sagt, jeg turde ikke. Jeg ved jo, hvordan læger har det med den slags. Nu klarer jeg mig selv. Skal jeg i byen, tager jeg cyklen. Det er længe siden, jeg har kunnet det. Jeg har det fint, både fysisk og psykisk, faktisk bedre end nogen sinde før i mit liv.

Vanvittig hovedpine

Jeg var 12 år – i dag er jeg 38 – da jeg pludselig fik voldsom hovedpine i den ene side af hovedet, fortæller Dorthe Dreyer, Albertslund. Det gjorde vanvittigt ondt. Smerterne var koncentreret omkring øjet, der bulede ud og blev blodrødt. Det varede tre kvarter, så forsvandt smerterne af sig selv. Jeg fik flere anfald, undertiden varede de halvanden time. Lægen mente, det var migræne, og stak mig 100 Kodimagnyl, som jeg lige så godt kunne have smidt ud af vinduet. Jeg var hos øjenlægen. På hospitalet fik jeg lavet den såkaldte eeg-undersøgelse af hjernen. Intet hjalp. Anfaldene, der var kommet med skiftende mellemrum blev stadig hyppigere.
Da jeg var 18 , flyttede jeg hjemmefra og delte en lejlighed med en veninde. Hun fandt mig grædende og jamrende på sofaen. Det var mit tredje anfald den dag, og jeg havde haft to om natten.
Så konstaterede man endelig, at jeg var belemret med “Hortons hovedpine”, en ret sjælden lidelse, hvis årsag man stadig gisner om.

Dunker hovedet mod væggen

Dorthe var nået til det stade, som “Medicinsk Kompendium” – lægernes bibel – beskriver således: “Smerterne udvikler sig i løbet af 10-20 minutter til en voldsom, næsten uudholdelig intensitet. Patienterne bliver stærkt urolige, tåler ikke at ligge ned, men marcherer rundt på gulvet, og dunker eventuelt hovedet ind i væggen.”
Jeg dunkede ikke hovedet i væggen, men en gang imellem havde jeg lyst til at springe ud ad vinduet, siger Dorthe.
Efter en stor undersøgelse hos en neurolog fik jeg indsprøjtninger med en cocktail af Ketogan og noget andet morfin. Det hjalp heller ikke. Så blev jeg igen sat på piller, noget stærkt stads, som jeg blev fuldstændig bims af. Jeg kunne ikke gå lige, og jeg turde ikke være alene hjemme.
Endelig, for et år siden, hørte jeg om kiroterapi. Jeg startede med to-tre behandlinger om ugen, efter en halv snes stykker gik vi over til én hver anden måned.

Udgivet i Artikler.